Øjeblikket – med kant og skævhed !!

Foto: DaFotograf.dk

Anne Beth Witte, Fotograf ved Byportalerne.dk – ✉ annebeth@byportalerne.dk

Jeg er uddannet dekoratør og socialrådgiver, har været freelancer ved psykolog virksomhed, personlig rådgiver samt støttekontaktperson for unge mellem 18-25 år. I mine unge dage, arbejdede jeg i Austin Reed i London som dekoratør i selve hovedbutikken i Regent Street, samt i deres dekoratør studie i Islington. Her stod jeg bl.a. for div. designs som skulle ud til de 89 øvrige butikker i England og det øvrige Europa.

Jeg valgte at uddanne mig som socialrådgiver og var færdig i 2000. Dog har jeg aldrig givet slip på det kreative og har i alle årerne haft indrettet flere hjem, guidet og vejledt f.eks. i indretninger af børneværelser, stuer, haver m.m.

Jeg elsker at tage billeder – helst hvor øjeblikket fanges , hvor fokus er at få billedet af din ‘personlighed’ – i helt afslappende omgivelser (i haven, hjemmet, i parken o.s.v.) Jeg er nok det man kalder en autodidakt ‘Karakter-fotograf’ – Jeg har arbejdet med at tage billeder i snart i 20 år og har undervejs været på flere kurser m.v.

Jeg har løbende taget forskellige kurser, bl.a. Indesign, Photoshop (4D Konsulterne ApS) Facebook-kurser (IIH Nordich)  Jeg har ligeledes skrevet et par artikler m. fotos i fagbladet ‘DOFK’ med henholdsvis Søren Hedegaard og Jim Lyngvild. Jeg har haft flere af mine billeder i forskellige magasiner og aviser. Det er alligevel ret sjovt, når man ser sit navn, andre steder end her og i forbindelse med arbejdet.

Jeg elsker at være kreativ, jeg elsker at kigge på mennesker, se dem og følge dem. Jeg vil vove den påstand, at jeg er nytænkende, energisk med mine arbejdsopgaver og jeg elsker at afprøver nye metoder….

Behøver jeg at sige, at jeg ELSKER mit arbejde som fotograf for Byportalerne. I kan se mere af mit arbejde lige her. I skal bare klikke på de sjællandske byer.